Udland

Skuddrama på serbisk café - fem er dræbt og 20 såret

Mand åbnede ild med en maskinpistol og dræbte blandt andre sin kone på en café i det nordlige Serbien.

En mand har tidligt lørdag åbnet ild på en café i det nordlige Serbien og har dræbt fem personer, heriblandt sin kone. 20 er såret, oplyser politiet.

- Manden kom ind i caféen og åbnede ild med en maskinpistol. Han dræbte sin kone og en anden kvinde, og herefter fortsatte han med at skyde på andre gæster i cafeen, beretter politiet.

Skuddramaet har fundet sted i byen Zitiste 80 kilometer nord for Beograd.

Politiet har umiddelbart efter skyderiet anholdt en mand i 30'erne. Den serbiske indenrigsminister, Nebojsa Stefanovic, fortæller til tv-stationen B92, at den mistænkte havde et fjernt forhold til sin kone.

- Jalousi kan være et motiv. Han var en stille mand. Der er ingen optegnelser af, at han tidligere har begået kriminalitet, siger indenrigsministeren.

I Serbien har myndigheder - ligesom i flere andre Balkan-lande - problemer med, at flere hundrede tusinde ulovlige våben er i omløb efter borgerkrigene i regionen i 1990'erne, skriver Reuters.

I et forsøg på at få fat på nogle af de våben har det serbiske politi tilbudt amnesti til alle, der afleverer eller registrerer et ulovligt våben inden november.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst