Viborg

Skuddrama under nytårsfest

VIBORG:En nytårsfest i Tjele øst for Viborg udviklede sig dramatisk, da en 45-årig mand besluttede at følge et skænderi med tre mænd til festen op med en skudsalve. Den 45-årige kom tilbage med et jagtgevær og skød ifølge politiet gennem en glasdør mod den ene mand fra trioen, der mirakuløst ikke blev ramt af de susende hagl. Efter skudafgivelsen overmandede flere folk til festen den skydeglade 45-årige. /ritzau/