Kultur

Skuden vendt

Skagen Kultur- og Fritidscenter forventer overskud i 2013

Et varmespareprojekt i svømmehallen sparer hallen for 15.000 hver måned. Arkivfoto Carl Th. Poulsen
Et varmespareprojekt i svømmehallen sparer hallen for 15.000 hver måned. Arkivfoto Carl Th. Poulsen

Opdateret kl. 09:51

SKAGEN: Efter nogle år med røde tal på bundlinjen forventer Skagen Kultur- og Fritidscenter nu et overskud for 2013.

Sidste forår var situationen i centeret så grel, at man i samarbejde med kommunen iværksatte en 13 punkt lang genoprettelsesplan, for at undgå konkurs.

Samtidig ændrede man vedtægterne, så bestyrelsen skulle sammensættes på anden måde, det vil sige bredere med repræsentation af skoler (brugere) og flere lokale erhvervsrepræsentanter. Således er der i dag blot et enkelt medlem tilbage fra den gamle bestyrelse.

Johan Hessellund blev for et år siden ansat til at lave nævnte genoprettelsesplan, og fik ultimo 2012 også jobbet som centerleder.

Han forklarer om nogle af de tiltag, der skulle til for at vende økonomien i den rigtige retning.

- Selve genoprettelsesplanen fokuserede naturligt nok meget på udgiftssiderne. For eksempel omlagde vi nogle større lån fra kreditforeninger til kommunekredit, som har en meget mere favorabel rente. Og så reducerede vi medarbejderstaben fra ti til syv. To gik på efterløn, mens en enkelt blev afskediget, forklarer centerlederen, og fortsætter.

- I oktober blev vi klar med at varmespareprojekt i svømmehallen, som sparer 15.000 hver måned. Desuden har vi kortet åbningstiden i svømmehallen fra 25 til 16 timer ugentligt, uden at miste besøgende. De tilpasser sig jo åbningstiden.

Overskud

Da Johan Hessellund efterfølgende blev fastansat som centerleder sidst i 2012 var mange af tiltagene fra genoprettelsesplanen ført ud i livet, og bestyrelsen ønskede, at man nu begyndte at fokusere på indtægtssiden også.

- Derfor lavede vi flere tilbud til for eksempel lejrskoler, og er for nærværende også i gang med at markedsføre os i både Göteborg og Norge hvor vi har store samarbejdspartnere, fortæller Johan Hessellund.

2012 regnskabet er blevet godkendt, og det er omkring 25.000 bedre end budgetteret, men viser stadig et underskud i 2012 på 445.000.

2013 ser til gengæld meget bedre ud.

- Vi har budgetteret med et overskud på 269.000, og det ser ud til at holde, så jeg tør godt sige, at skuden er vendt, siger Johan Hessellund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden