EMNER

Skuespil for folket

Så har vi igen skuespil for folket: En dansker vender hjem. Og han har været vidt omkring: Pakistan, Afganistan og sidst Guantanamo-basen på Cuba. Hele den kulturradikale elite, medier af alle slags, indvandrermafia, inkl. visse biskopper (det er jo altid rart med en ekstra glorie), hele den politiske venstrefløj, ja, selv Per Stig Møller, står frem som en helt og vifter stolt med sejrens palmer, mens han taler om et sejt træk og det stille diplomati, så nu er der grund til at pudse glorien, løfte armene, råbe hurra, evt. græde lidt, og ikke mindst skælde ud på de grimme amerikanere. Nu er man så klar til at hjælpe denne danske mand på alle måder! Jeg har for længst fået kvalme. Alene det, at den Taliban-kriger eller sympatisør, konsekvent bliver benævnt som dansk, føler jeg og andre rigtige danskere som en fornærmelse. Det er jo dog ikke vores fejl, at de mindre begavede politikere, strør om sig med statsborgerskaber til især muslimer. Jeg forbeholder mig ret til at tro mere på amerikanerne end muslimerne.En rettroende muslim bliver aldrig integreret eller loyal dansker. De ønsker det simpelthen ikke, og vore gloriepudsende politikere er alt for vattede til at trække en streg i sandet og sige hertil og ikke længere. Kaj Tranum Andersen Bakkelyvej 17, Vestbjerg