USA

Skuespiller anklager Scientology for seksuelt misbrug

Leah Remini håber, at hun kan få FBI til at efterforske Scientology-religionen.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

File picture shows actress Leah Remini speaking at a panel discussion in Beverly Hills, California, John Travolta, Tom Cruise Foto: Reuters/Fred Prouser

USA:Fra barnsben var skuespillerinde Leah Remini, bedst kendt for sin rolle som Carrie i "Kongen af Queens", tilknyttet Scientology, og ifølge hende foregår der både fysisk og seksuelt misbrug i religionen, hvor eksempelvis Tom Cruise og Elisabeth Moss er blandt de celebre medlemmer.

- Scientologys regler dikterer, at børn er voksne mænd og kvinder i små kroppe. De tror, at en syvårig pige ikke skælver, hvis hun bliver kysset passioneret, fortæller Leah Remini i et interview med The Hollywood Reporter.

- Hvis et barn bliver udsat for et overgreb, kan barnet eller dets forældre ikke gå til politiet, for det er imod reglerne. Det skal ordnes internt. Overgrebsmanden vil få spirituel vejledning, mens ofret for overgrebet bliver straffet for selv at tiltrække overgrebet, siger skuespillerinden.

Om den hjerteløse behandling af børn, der bliver udsat for overgreb, konkluderer Leah Remini:

- Der er ikke nogen ofre i Scientology. Alt, der sker for dig i Scientology, sker, fordi du fik det til at ske, siger hun.

Med sin serie "Leah Remini: Scientology and the Aftermath" håber hun at gøre flere troende fri og ideelt samle så mange beviser, at hun kan pudse FBI på den moderne trosretning.

- Jeg vil have FBI, politiet, Justitsministeriet og Skattevæsenet i gang. Hvis FBI vil have noget fra hånden, skal de bare lave en razzia. Alle, der har været i Scientology, har mapper, og alt, man nogensinde har sagt, er i de mapper, siger skuespillerinden.

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.