Skuespiller gav gode råd til unge

Dit liv er sit, lød det fra skuespiller

Skuespiller Jens Arentzen gjorde i sit foredrag på Vesthimmerlands Gymnasium og HF op med myten om ”den forkælede generation.  Foto: Ralf Leimbeck, Vesthimmerlands Gymnasium

Skuespiller Jens Arentzen gjorde i sit foredrag på Vesthimmerlands Gymnasium og HF op med myten om ”den forkælede generation. Foto: Ralf Leimbeck, Vesthimmerlands Gymnasium

VESTHIMMERLAND:Hf-eleverne på Vesthimmerlands Gymnasium og HF deltager for tiden i et regionalt projekt, som handler om at tackle sit eget liv trods mørke skyer.

Arbejdstitlen for projektet er ”Dit liv er dit”, og i den forbindelse havde skolen i den forgangne uge besøg af skuespilleren Jens Arentzen, som i en fællestime berettede om sin egen opvækst med en depressiv mor og en fjern far.

I foredraget gjorde Jens Arentzen bl. a. op med etiketten ”den forkælede generation”, som af mange er blevet sat på de tidens unge. Ifølge Jens Arentzen er nutidens unge ikke særlig forkælede, Tværtimod udsættes de i stort omfang for overgreb fra fra forældre, lærere og ledere - ”stemningssmittere”, som Jens Arentzen kaldte dem i sit foredag, der bestemt ikke havde karakter af et traditionelt powerpoint-show. Snarere af en slags totalteater, hvor Arentzen startede på tilskuerpladserne, ind imellem var på scenen for så at gå ud og komme ind igen.

Til sidst i foredraget kom Jens Arentzen med sin egen definition af talentudvikling - en definition, der ikke har meget med nutidens X-Factor-kultur at gøre.

For hans eget vedkommende var det mødet med filminstruktøren Erik Balling på Nordisk Film, der viste sig at blive udslagsgivende. Her var der endelig én, der forstod at give den unge skuespiller plads, og pludselig cyklede Arentzen hjem fra arbejde med en boblende følelse indeni.

- Rigtig talentudvikling finder først sted, når man bliver den intention, man møder, var oplægsholderens konklusion.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.