Skuespiller indrømmer skandale-snav

Skuespilleren James Franco indrømmer nu, at han har kysset med skandalernes dronning, Lindsay Lohan. Da hun kun var 17 år gammel.

1. maj 2014 13:16

Da Lindsey Lohan sidste år var på en afvænningsklinik, lavede hun en liste over, hvilke mænd hun har været sammen med. Listen talte hele 36 mænd, og en af dem er skuespilleren James Franco. Franco har dog tidligere insisteret på, at han aldrig har været intim med den skandaløse skuespiller.

Men det indrømmer han nu, at han har, skriver WENN.com.

- Okay, måske kyssede vi. Det var åndssvagt. Jeg var en flink fyr, og jeg syntes, et kys var nok. Jeg tænkte også "hvad fanden laver jeg?", fordi hun var så ung, siger skuespilleren, der blandt andet har haft roller i film som Spider-Man og 127 Hours.

Og Lohan var ung. Faktisk var hun på det tidspunkt kun 17 år gammel. Franco er otte år ældre end skuespillerinden, og det betyder, at han var 25 år gammel, da det skete.

Men Franco slår fast, at de to aldrig har lavet mere end at kysse. Selv om Lohan angiveligt var meget interesseret.

- Det var ret klart, at hun kunne lide mig. Hun brød oven i købet ind på mit værelse engang. Jeg lå på sofaen, åbnede mine øjne, og så står Lindsay på mit værelse klokken tre om natten! fortæller den 36-årige skuespiller.

Newspaq

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...