Lokalpolitik

Skuffeaftale om Egholm?

Læserbrev

3. LIMFJORDSFORBINDELSE: Som det fremgår af NORDJYSKE, har rådmand Mariann Nørgaard været en tur på Christiansborg med vennerne for nok en gang at agitere for en vestlig motorvej gennem Østerådalen, Hasseris Enge, over Egholm til Vestbjerg. Man skulle jo tro, at en sådan pr-tur blev holdt på et sandfærdigt leje. Men rådmanden valgte at "glemme", at der rent faktisk ikke er vedtaget nogen linieføring i byrådet. Indtil videre er hendes ønske tilsyneladende holdt oppe af en eller anden "skuffeaftale" med borgmesteren, som man må formode er til stede, siden hun uimodsagt får lov til at føre sig frem også i hans navn. Og desværre valgte udvalgene at tro på fru Nørgårds ord, selv om vi fra Borgerlistens side havde advaret dem på forhånd, og peget på at byrådet IKKE har vedtaget linieføringen. Naturligvis er det kun et svagt byråd med manglende opposition som kan være grund til, at den slags kan lade sig gøre. Men hvor Marian Geller fra Venstre udråber Mariann Nørgård til borgmesterkandidat (og sig selv til rådmandskandidat?) tror jeg, fru Nørgård så småt har indset det umulige i det. Mon ikke hun nærmere går efter at gøre borgmesteren tilfreds, så de måske med tiden kan indgå en konstitueringsaftale, som sikrer begge partier, i stil med den som DF indgik på den seneste valgnat? Måske borgmesteren er lige så pragmatisk omkring konstitueringen, som han var omkring den tredje Limfjordsforbindelse, da han i en TV-debat med Vibeke Gamst sagde at "Jeg er meget pragmatisk omkring linieføringen. Jeg ser sådan på det, at det er en ren statslig finansieret løsning, og de som betaler bestemmer også linieføringen". Mon det vil sige, at hvis Egholm fredes, kan staten bare lave en Lindholmlinie i stedet - så længe de selv betaler? På samme måde kan borgmesteren måske også sige, at "hvis Venstre sikrer mig borgmesterposten i 4 år mere, kan de godt få 2 rådmandsposter igen." Derved vil han jo samtidig kunne give de Konservative og SF en "røvfuld", for at stå uden for dette års budget! Lyder det som ren utopi? Måske, men man skal aldrig sige aldrig. Slet ikke i politik!