Skuffelse hos EU-kritikere efter højesteretsdom

Ærgrelsen var stor hos sagsøgerne. Men dommen i Højesteret var hverken et nederlag eller en sejr, lyder det.

Skuffelse hos EU-kritikere efter højesteretsdom

Der var ærgrelse at spore blandt sagsøgere og advokater, efter at onsdagens højesteretsdom slog fast, at regeringen ikke brød loven, selvom Lissabon-traktaten ikke blev sendt til folkeafstemning.

- Det er trist, at vi ikke har fået en dom, som helt klart sagde, at der var suverænitetsafgivelse i 2008, og at man burde have fulgt paragraf 20. På den måde er det en dom, der er os imod, og det må vi erkende, siger Helge Rørtoft Madsen.

Han er koordinator for de 34 sagsøgere, der havde lagt sag an mod staten.

Dommen bliver dog af ham og sagens advokater ikke set som et fuldstændigt nederlag.

- Det er ikke nogen sejr, men det er heller ikke et nederlag, siger Ole Krarup, som er professor i retsvidenskab og har fungeret som sagsøgernes advokat.

- Min vurdering af dommen er, at den indeholder en række punkter, hvor den ikke bare løfter en finger, men også giver nogle sagsøgere mulighed for at komme igen i en række punkter. Slaget er ikke slut, det er kun et delslag det her, siger han.

Sagsøgernes anden advokat, Karen Dyekjær, ser dommen som "meget interessant".

- Dommen hæver en fremadrettet pegefinger, som understreger, at politikerne har pligt til at stå fast ved det, de siger.

- Man kan ikke først sige, at det der ikke er nok suverænitetsafgivelse og så bagefter sige, at det var der alligevel. Det, synes jeg, er interessant at få slået fast, siger hun.

Karen Dyekjær hæfter sig ved, at mange andre lande fra start anerkendte eller antog, at der med Lissabon-traktaten fulgte suverænitetsafgivelse med.

- Når man har antaget, at der ikke er det i Danmark, så har jeg lidt en fornemmelse af, at det er fordi, at det ville være så besværligt, hvis der var det. Hvis det havde været lettere, og det kunne være vedtaget ved totredjedeles flertal i Folketinget, så havde der nok været suverænitetsafgivelse, siger hun.

For Søren Søndergaard, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, kommer dommen ikke som en overraskelse.

- Højesterets dom er forventelig på grund af de omfattende konsekvenser, det havde fået, hvis sagsøgerne fik ret, udtaler han.

Søren Søndergaard tilføjer dog, at han heller ikke ser dommen som et nederlag.

- Højesterets begrundelser er interessante. De løfter en klar pegefinger over for regeringen og pålægger den pligt til at afvise suverænitetsafgivelser. Det åbner op for, at der må sættes hegnspæle op overfor EU fremover, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.