Skuffelse i banken over Gorbatjovs afbud

Alligevel er bankdirektør klar til købe billetter til den næstepolitiker event

Carl Åge Østergaard
 
Foto Kim Dahl Hansen
Jens Ole Jensen: - Vigtigt med synliggørelse.
EMNER 6. marts 2007 05:00

FREDERIKSHAVN: De var skuffede i Egnsbank Nord i går. For 50 ansatte havde set frem til at se og høre manden med modermærket i panden, USSRs sidste præsident, Mikhail Gorbatjov, i Arena Nord. Banken har foruden egne medarbejdere inviteret 100 eksterne gæster, fortrinsvis erhvervskunder Gorbatjov/ Gore. Af de to er Gorbatjov stadig den absolutte stjerne, i hvert fald blandt bankens ansatte. Selv om hans politiske lys brændte ud allerede i begyndelsen af 90’erne. Mads Andersen, privatkunderådgiver, er født et halvt århundrede efter den russiske statsmand. - Så jeg kender ham mest fra historietimerne og som modtager af Nobels fredspris. Det, jeg især forbinder ham med, er, at han omstrukturerede USSRs økonomi. Det synes jeg er fascinerende. For afdelingsleder Palle Christensen er Gorbatjov samtidshistorie. - Jeg håbede at få lidt mere at vide om, hvad det var, der skete i Østeuropa i 80’erne og 90’erne. Det var jo en tid med store brydninger, og det ville have været interessant, hvis Gorbatjov havde løftet lidt af sløret. Men Al Gore er da også spændende... Boligkonsulent Tina Hansen siger Gorbatjov:- Han var jo en sværvægter gennem 80’erne og 90’erne Det, jeg især forbinder ham med, er, at han trak de sovjetiske tropper hjem fra Afghanistan. - Det er selvfølgelig en skuffelse, at han ikke kommer, siger bankdirektør Jens Ole Jensen. - Men sygdom er hvermands herre, og der er ingen, som er skyld i afbudet. Vi il støtte op også om nye arrangementer. Det er vigtigt, at vi kan fortsætte med at hente folk til Frederikshavn, som på deres måde har været med til ændre verden. Det er med til synliggøre Frederikshavn og hele området. Noget som også har betydning for bosætningen. Og Al Gore kommer ikke til at sætte punktum for den politiske stjerneparade i Arena Nord, - Jeg ved, der kommer et nyt stort navn til efteråret, men det tilkommer ikke mig at afsløre hvem, siger Jens Ole Jensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...