Birkelse

Skuffelse og løfte

BIRKELSE:Gode naboer har det med at gå lidt uformelt til værks, når de render på visit hos hinanden. Således også Vedsted Folkedanserforening, da otte af dens medlemmer og to harmonikaspillere stillede op til eftermiddagshygge hos beboerne på Birkelse Plejecenter. Danserne kom, som de var, til stort skuffelse for deres værter. De ville gerne have set folkedanseres varemærke, de flotte dragter. - Jeg beklager, at de ikke har det pæne tøj på. Er der nogle, der er skuffede? spurgte danselederen, Dagny Justesen, og mødte faste stemmer fra publikum: Ja, det er vi. Rigtig mange af centrets beboere så nemlig i sommer, hvor flotte danserne er i udstyret. En stor skare fra foreningen dansede udendørs. Med det på nethinden havde de set frem til gensynet. Og Dagny Justesen lovede, at de bliver dansere iført dragter, som kommer, næste gang plejecentret besøges. Det hjalp også på sagen, at mange kendte nogle af danserne. Faktisk har de lagt op for sæsonen og formanden, Peter Rønd, kunne ikke skaffe flere end de otte dansere af foreningens 32, siger han.