Skuffende skidt

Aalborg KFUM 2-Bjerringbro 20-24 (10-11) Håndbold, 2. division, kvinder AALBORG: Et skuffende facit blev resultatet af et underpræsterende KFUM-hold, der aldrig kom op at ringe i hjemmekampen mod Bjerringbro. Kun målvogter Dorthe Christensen og fløjen Betinna Nielsen kunne gå fra Hasserisparken med ranke rygge. Resten af de hvidklædte gik i sort. Manglen på effektive afslutninger blev den afgørende faktor for Aalborg KFUM, som med nederlaget tabte et skridt i topstriden. - Med et par undtagelser holder spillerne ikke niveau, og så skal det blive svært. Vi står egentligt fint i forsvaret, hvor vi i anden halvleg har succes med en noget utraditionel opdækning. Men vi misbruger et hav af åbne muligheder, og mangler snert i specielt kontrafasen, forklarer en slagen KFUM-træner Allan Heine Pedersen.sønder Kampfakta: Mål Aalborg KFUM: Tina Winther 5, Betinna Nielsen 5, Anita Haaland 5, Mathilde Rygaard 2, Karina Holm 2, Anne Korbo 1