Skulderklap til lokale investorer
Polemisk ros til projektmagere for selv at have alle pengene med
Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:49
FREDERIKSHAVN: Den lukkede højskole Diget ved Aalbæk hives ud af mølposen i 2018 og genopstår som golfhotel. Ved havnen i Sæby bliver der snart skruet op for varmen i et nedlagt frysehus, der skal genbruges som boliger.
To vidt forskellige projekter, men med det til fælles, at der bag ide og udførelse står lokale erhvervsfolk, som er parat til at investere.
Campingpladsejer Brian Møller Hansen, Skagen, har fået øje på mulighederne i den tomme højskole, og restauratør og bygmester Jacob Jensen vil ombygge Sæby Fiske-industris gamle fryselager til 20 boliger fordelt på to etager. Kommunens plan- og miljøudvalg har besluttet være medspiller ved at give grønt lys til at lave nyt plangrundlag.
Udvalgsformand Anders Brandt Sørensen (S) har skulderklap til begge projektmagere: - Projekterne er håndgribelige beviser på, at der i kommunen findes erhvervsfolk, som uden en eneste offentlig krone er klar til at gå ind i nye projekter, fordi de ser et forretningsgrundlag i investeringerne.
Han pointerer, at Digets genåbning som golfhotellet "Hvideklit" passer fint med, at kommunen har turisme som et af sine vigtige erhvervsspor.
I Sæby falder forvandlingen af et frysehus til boliger i tråd med visionen om at skabe nyt liv i det uddøde industriområde ved havnen.
Kritik skudt ved siden af
Anders Brandt fortsætter - med adresse til polemikken efter byrådets afslag på at engagere sig økonomisk i et badeland i Trigons projekt Lille Skagen:
- Det frustrerer mig, når nogen postulerer, at entreprenører flytter væk, og at vi er dårlig kommune, fordi vi ikke vil betale til at realisere deres projekter. Golfhotellet og de nye boliger i Sæby viser tværtimod, at der findes masser initiativ og ideer, som kan landes uden penge fra det offentlige.
Dropper krav om koordinering
Anders Brandt lover, at golfhotel og fryshusboliger kommer gennem det kommunale system uden mange bump på vejen.
Det politiske signal sendte plan- og miljøudvalget tirsdag ved at give Jacob Jensen mulighed for hurtigt at komme videre med frysehusets omdannelse. Center for Teknik og Miljø havde de indstillet til politikerne, at projektet skulle gennem en forsinkende koordinering med grundejere i den øvrige del af det gamle industriområde med bl. a. Ringvejens Maskinværksted og Nordmark.
- Det krav synres udvalget ikke, kommunen skal stille til en investor, som er klar med et projekt, der passer med målsætningen om Sæby som bosætningsområde, siger Anders Brandt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.