Frederikshavn

Skulpturer og billeder i Galleri Nord

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stine Ring Hansen.

FREDERIKSHAVN:Galleri Nord præsenterer værker af billedkunstner Poul Esting, og samtidig viser galleriet skulpturer af Stine Ring Hansen. Der er fernisering torsdag den 3. oktober kl. 19.

Inspireret af klassisk musik og jazz skaber Poul Esting i sine værker en kaotisk men også ofte en romantisk drømmeverden. Koloristisk bevæger han sig fra sarthed til dynamisk styrke i særprægede, ofte overraskende toner, associationsskabende figurer, tegn og bogstaver træder frem på billedfladen.

Poul Esting har bl.a. udstillet på Frederikshavn Kunstmuseum, Vendsyssel Kunstmuseum og har også været repræsenteret på flere andre anerkendte udstillinger i Danmark.

Udlandet har også haft glæde af Poul Estings kunstneriske værker, idet han har haft separatudstillinger i Canada, Portugal, Ungarn, Italien, Holland, Sverige og er nu i Frederikshavn i Galleri Nord.

Stine Ring Hansen elsker det hårde knoklearbejde og disciplin er en dyd for hende.

Som hun selv udtaler, så er der ingen lette løsninger. Sorte sprukne hænder, som hverken egner sig til silke eller nyloner, ansigtet der strammer af støv, vinkelsliber, slibepapir, hammer og svejs, en duft af voks og bronze blander sig. Det er hverdag for Stine Ring Hansen.

Kendetegnende for hendes skulpturer er gennemgående udtryk i kærligheden til livet ved spiringer, vækster og væsener. Hun kaster sig også ud i temaer, som f.eks. H.C. Andersen, som jo voksede sig større og til stadighed er aktuel.

Udover mange udsmykningsopgaver har Stine Ring Hansen også lavet flere kendte hæders- og jubilæumspriser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst