Skulpturer udstilles på kommunekontoret

SINDAL:Et besøg på kommunekontoret kan nu krydres med en ekstra oplevelse ved at lade øjnene vandre over en udstilling i forhallen, hvis man alligevel skulle være på de kanter. I februar og marts udstiller Anna Møller Laugesen - kunstnernavnet er blot An Lau - både malerier og skulpturer. Kunstneren bor i Viborg og har altid tegnet, malet og kreeret. Hun arbejder bl.a. i acryl og olie, og skulpturerne er er lavet af metaltråd, som flettes sammen med sten og andet, som er fundet på stranden.