Skummetmælk indeholdt fed overraskelse

Nogle hundrede nordjyder med hang til skummetmælk fra Hirtshals Andelsmejeri har i de seneste dage fået sig en fed overraskelse, når de har åbnet kartonen med skummetmælk. Kartonen har nemlig været fyldt med sødmælk.

Aalborg 1. september 2008 18:36

Det skyldes en fejl på mejeriet i Hirtshals ved tapningen i fredags. Mejeriet tapper dagligt 7000 liter skummetmælk, men i fredags blev der hældt sødmælk i omkring 400 kartoner beregnet til skummetmælk. - Det er en fejl, som selvfølgelig ikke må ske. Nu skynder vi os at give besked til de butikker, hvor mælken er solgt, så kunderne kan returnere mælken uden problemer, siger Niels Henrik Pihl, direktør for Hirtshals Andelsmejeri. De fleste af de fejlfyldte kartoner er solgt fra coop og SuperBest butikker i Aalborg. - Vi har klarlagt, hvordan fejlen er opstået, og gør alt for at sikre os, at det ikke sker igen, forsikrer Niels Henrik Pihl.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...