Skurrotternes glaskunst

Glashuse, bolsjeglas og Piet Heins hverdagsgruk

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skurrotternes bolsjeglas går som varmt brød.

FJERRITSLEV:- Vi er ægte skurrotter, der godt kan lide at arbejde med glas, siger Anni Sørensen, der sammen med sin veninde gennem mange år Marianne Simonsen, solgte deres kunstværker fra en lille bod foran SuperBrugsen forleden.

Anni Sørensen og Marianne Simonsen laver mange ting af glas.
- Vi sælger ting, der bliver brugt som kalendergaver, og specielt vores bolsjeglas, huse og omsmeltede flasker med Piet Heins Gruk lader til at være en succes, smiler Anni Sørensen, der ellers ikke gør et stort nummer ud af deres kunst.
- Vi laver glaskunst for fornøjelsens skyld og bestemt ikke fordi vi skal tjene på det. Pengene strækker lige til nye materialer, siger hun.
Anni Sørensen har beskæftiget sig med glaskunst i mange år.
- Jeg startede med at arbejde med glas, da jeg var ansat på Han Herreders Ungdomsskole. Da jeg stoppede, købte jeg min egen glasovn, som står et lille skur derhjemme. Og det er derfor vi kalder os for skurrotterne, smiler hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.