Skydende bankrøver anholdt

En 35-årig mand er torsdag fremstillet i et lukket grundlovsforhør i Hobro Ret. Han er sigtet for røveriet mod Sparekassen Himmerland i Haverslev 30. december.

Manden blev anholdt onsdag ved en koordineret politiaktion, hvor betjente samtidigt ransagede på adresser i Aalborg, Århus og Kolding. En anden 35-årig mand blev også anholdt. Han er sigtet for medvirken til røveriet og er løsladt. Vicekriminalinspektør Jørgen Munk fra Hobro Politi er yderst fåmælt om sagen. Han siger, at anholdelserne er et resultatet af hårdt og godt politiarbejde. Ved røveriet i Haverslev affyrede gerningsmanden en ni millimeter pistol ned i gulvet. Han slap væk med 37.000 kroner.