Skyderier fortsætter: To personer ramt

Politiet har fundet flere patronhylstre, men leder efter to gerningsmænd efter nyt skyderi på Nørrebro.

To er blevet ramt af skud på Nørrebrogade ud for Den Røde Plads. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Kriminalitet 13. august 2017 07:38 - Opdateret 13. august 2017 09:49

KØBENHAVN: Sent lørdag aften var der igen skyderier i København - skyderier, der kan have forbindelse til den eskalerende bandekonflikt.

Denne gang skete skyderierne på blev der skud på Nørrebrogade i København, og to personer blev ramt og er bragt på hospitalet, oplyser politiet.

- De to personer er kørt på hospitalet, og jeg vurderer, at de umiddelbart er uden for livsfare, siger central efterforskningsleder Jesper Beuschel fra Københavns Politi.

Patronhylstre fundet

Københavns Politi har endnu ikke har et overblik over, hvad der er gået forud for skuddene.

- Vi har ikke gerningsmændene og vi er hernede med et setup, hvor vi laver tilbundsgående undersøgelser, siger han.

Ifølge et tweet fra politiet er "flere hylstre fundet" og to personer er set køre fra stedet på en knallert.

Politiet fik meldinger om skyderiet klokken 23.32.

- Vi er nu er massivt til stede i området lige nu, og det er egentlig alt, vi kan sige på nuværende tidspunkt, fortæller vagtchef Thomas Tarpgaard fra Københavns Politi.

24 skudepisoder på to måneder

Store dele af den stærkt trafikerede Nørrebrogade var spærret for trafik i området omkring Den Røde Plads som følge af hændelsen.

Afspærringen er taget ned igen.

I København har der siden 13. juni og indtil torsdag været 24 skudepisoder, som kan have tilknytning til en eskalerende konflikt mellem flere bander.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...