Dronninglund

Skygger skal granskes nøjere

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Det planlagte byggeri i karreen Torvegade-Tygelsgade-Mejerigade-Algade i Brønderslev skal til ny behandling i kommunens teknik- og miljøudvalg. Kim Toft (V) begærede sagen til fornyet behandling i udvalget. Han mente ikke, at politikerne i udvalget havde haft tid nok til at sætte sig ind i skyggediagrammerne for byggeriet. Bendt Danielsen (Borgerlisten) og Karsten Frederiksen (K), formand for henholdsvis udviklings- og planlægningsudvalget og teknik-og miljøudvalget, tilsluttede sig. Bendt Danielsen sagde, at det også er et ønske at få belyst parkeringsforholdene. Karsten Frederiksen: - Jeg går ud fra, at de aftaler, der er indgået for tre år siden, holdes.