Skyline lukker fredag

Fortsat drift ”indtil videre” var seks dage. Ingen købere

NORDJYLLAND:Fredag lukker den trådløse internet-tjeneste Skyline. Konkursboets kurator har opgivet at finde en køber til netværket.Selskabets hjemmeside oplyser, at det ”trods intensive salgsbestræbelser” ikke har været muligt at overdrage hele eller dele af Skyline-netværket til en ny operatør. ”Det medfører, at konkursboet beklageligvis ikke fremadrettet kan finansiere driften af netværket”, hedder det. ”Det betyder, at driften af nettet bliver endeligt lukket ned 1. juni kl. 16. Driften fortsætter indtil da, men uden support og fejlretning, fremgår det af den seneste orientering på hjemmesiden. Dermed står op mod 40.000 kunder, i stor udstrækning på erhvervsvirksomheder og private på landet, uden internet indtil en ny leverandør er klar med sin installation. Det er kun seks dage siden, selskabet meddelte, at driften fortsætter indtil videre”. I 2007 betalte ejerselskabet bag Skyline, elforsyningsvirksomheden Elro i Randers, i et offentligt udbud 117 millioner kroner for retten til nogle særlige frekvenser til at opbygge en trådløs internet-tjeneste. I følge netavisen Computerworld var det en betingelse fra staten, at selskabet skal tilbyde bredbånds-forbindelser til kunder i bestemte postnumre, hvor folk ikke kan få en anden udbyder til at tilbyde det. Specialkonsulent Maria Schmidt Jensen fra Erhvervsstyrelsen oplyser til Computerworld, at man ikke ”umiddelbart fået henvendelser om, at de er begyndt at tage nettet ned eller har afvist kunder.”

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.