Skytsengel på job

Småsvindleren Andrè (Jamel Debbouze) får hjælp af skytsenglen (Rie Rasmussen). Her har han lige mistet alt på en travhest med lidet opmuntrende navn Brutus. Still

Småsvindleren Andrè (Jamel Debbouze) får hjælp af skytsenglen (Rie Rasmussen). Her har han lige mistet alt på en travhest med lidet opmuntrende navn Brutus. Still

FILM ”Angel-A” # # # # ¤ ¤ Det er efterhånden sjældent, at du ser en spillefilm konsekvent holdt i sort-hvid, men det klæder Luc Bessons både elegante og stilsikre voksenmyte om den marokkanske småbedrager André. André skylder rigtig, rigtig mange penge til nogle barske forbrydere. Han forsøger forgæves at søge politisk asyl på den amerikanske ambassade og ender med desperat at forsøge at få politiet til at sætte sig i brummen for dog på en eller anden måde at undgå de truende bøllebank . Men forgæves. Og da det ser allersortest ud, og selvmordet synes at være eneste udvej, dukker en frelsende engel op i form af den ualmindelige langbenede og skønne, Angela. Hun viser sig at være en skytsengel, der skal hjælpe André med at lære at elske sig selv. At være ærlig. At turde leve det liv, som han inderst inde altid har drømt om. Det er en dejlig film. Usædvanlig flot filmet om morgenen i et næsten mennesketomt Paris, mens den underskønne tilbyder sin hjælp med stort som småt. Og eksempelvis horer sig til 35.000 Euro på et fashionabelt diskotek. Det betyder jo mindre for hende, for hun er jo en engel. Den fransk, marokkanske Jamel Debbouze er herlig i rollen som den lille bondefanger med alvorligt ondt i selvtilliden, og den danskfødte Rie Rasmussen er netop så kølig, distanceret og superblond, som netop en rigtig skytsengel skal være. Replikkerne er kvikke og humoristiske, og selv om hele historien om, at du først får et godt liv, hvis du tør leve dine inderste drømme ud og være ærlig over for både dig selv og dine omgivelser, er fortalt mange gange før, er tilskueren rigtig godt underholdt. Det er et flot og meget æstetisk lækket comeback af Besson, der også gav os film som ”Subway” (1985), ”Nikita (1990) og ”The Big Blue” (1988). Tidens hektiske puls er måske lidt ude af takt med den sofistikerede måde Besson fortæller sine filmhistorier på, men det er helt rart igen at se et moralsk eventyr for voksne mennesker med voksne følelser filmet i et underskønt og eventyrligt Paris. Er du til fransk elegance, er der blot ét at gøre. Løs billet og nyd den. Bent Stenbakkenbent.stenbakken@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ ”Angel-A” Frankrig, 2005. Instr.: Luc Besson. En time, 30 min. Till. o. 11 år. Danmarkspremiere.