Skytteforening ramte ham i hjertet

For Ivan Nielsen betyder Rostrup Skytteforening næsten alt. Især arbejdet med de unge, for det er dem, der skal føre foreningen videre

ROSTRUP:Ivan Nielsen overdrager, efter 23 år som kasserer i Rostrup Skytteforening, snart pengekassens nøgler til sin efterfølger. Men det betyder ikke, at Ivan Nielsen ikke længere vil betræde den grønne filt på gulvet mellem grønne borde og karrygule vægge hvor foreningens fane hænger. - Jeg afleverer regnskabet, men jeg bliver ved med at komme til den dag, mine sko står et andet sted, lover Ivan Nielsen. For i kælderen under klubhuset i Rostrup har Ivan Nielsen det som en fisk i vandet. Siden 1956 har Rostrup Skytteforening været en del af livet og den luft, der har fyldt hans lunger Kapslen ryger af en æblemost, og Ivan Nielsen sætter sig til rette på en af lokalets patinerede træstole, mens han fortæller en anekdote om oplukkeren, der i over 15 år har haft en fast plads på væggen ind til baglokalet. - Den her forening betyder alting. Det er her, jeg har oplært mit barn og mine børnebørn. For mig som bedstefar er det den største glæde at se, hvordan de nu fører foreningen videre, siger Ivan Nielsen. Og der må være krudtpulver i generne på den 70-årige Ivan Nielsen. Hans datter Diana er nu formand for skytteforeningen, og begge børnebørn er dygtige skytter på skydebanerne ved siden af. - De er meget bedre, end jeg nogensinde var, siger Ivan Nielsen og Godt nok indeholder skabet hjemme hos Ivan Nielsen mange præmier, men han kom aldrig helt op blandt de bedste skytter i landet. Det handler om indre ro Siden Ivan Nielsen kom til Rostrup i 1956, har han været involveret i et nærmest utælleligt antal foreninger. Fra vandværk til boldklub, men hjertebarnet er og bliver skytteforeningen. Siden han lå på gardehusarenes skydebane i Næstved i 1954, har skydning altid været hans lyst. Men ikke på en krigerisk facon. -Det handler om den indre ro og den kontrol over kroppen, en skytte skal have, når han står alene og sigter, forklarer Ivan Nielsen. Holdsport har hans også haft fingrene i, og især damehåndbold ser han gerne i tv. Men der er de flere om at nå et fælles mål. En skytte har kun sig selv og sin egen krop. Og det fascinerer Ivan Nielsen. - Det er jo ikke ligesom i et tivoli, hvor det er lidt ligegyldigt. Det handler om præcision, om at stå rigtigt, stå stille og sende 15 skud afsted i træk, der alle rammer det samme sted, forklarer Ivan Nielsen, der kan mærke på børnene, at det også er det, der fascinerer dem. - Og de får bedre kontrol over kroppen, og de opnår den indre ro, så de forbedrer sig, siger Ivan Nielsen. Sender stafetten videre At han aldrig selv spiste kirsebær med landets bedste skytter, betyder ikke så meget for Ivan Nielsen. For arbejdet med at instruere og lære fra sig har også tiltalt ham. - I femte klasse har de skoleskydning på skolen. Mange kommer her stadig, fordi de i skydningen finder en alternativ sportsgren. Hvis man ikke er til fodbold eller håndbold, er skydning en meget anderledes sport, med fokus på nogle helt andre ting, siger Ivan Nielsen. Oplevelserne med de unge i skytteforeningen giver Ivan Nielsen nogle store øjeblikke. Gennem sin lange karriere som instruktør for foreningens yngre medlemmer har han forsøgt at give sine egne færdigheder og værdier videre til de næste generationer. - Hvis vi lære de unge, det vi ved, så kan de føre foreningen videre, når vi andre falder fra. Nogen skal jo gøre det, og jeg vil gerne. For de oplevelser jeg får hernede, dem kan jeg simpelthen leve på. 11. december modtog Ivan Nielsen året ungdomslederpris. Indstillingen kom fra skytteforeningen, og han modtog prisen med stor glæde. - Det er den største erkendtlighed, jeg overhovedet kan få. Især fordi den også kommer fra de unge mennesker i foreningen, siger Ivan Nielsen. - Det betyder, at de har været glade for mig, og jeg kan godt stadigvæk komme med en kommentar, selvom jeg holder som kasserer, lover Ivan Nielsen.