EMNER

Skytteforening skal finde formand

} FJERRITSLEV: Det lykkedes ikke på den ordinære generalforsamling i Vester Han Herreds Skytteforening at finde en ny formand til afløsning for Jens Peter Larsen, som stopper. Nu forsøger foreningen igen på tirsdag på en ekstraordinær generalforsamling i klublokalet i Han Herred Fritidscenter. - Denne gang tror jeg det lykkes. Vi har haft nogle følere ude, og det ser positivt ud, siger Jens Peter Larsen, som håber på bedre fremmøde end på det sidste møde. Der er omkring 90 medlemmer i foreningen.