Visse

Skyttehal får grønt lys

Formand for Aalborg Bueskyttelaug håber på første spadestik i 2009.

Henrik Toft ved området, hvor den nye hal ifølge planerne skal bygges. I baggrunden volden, som bueskytterne via døre i den nye hal skal kunne skyde over mod hele året rundt. Foto: Martin Damgård

Henrik Toft ved området, hvor den nye hal ifølge planerne skal bygges. I baggrunden volden, som bueskytterne via døre i den nye hal skal kunne skyde over mod hele året rundt. Foto: Martin Damgård

En hal til indendørs skydning for bueskytterne i Aalborg Bueskyttelaug har længe været det højeste ønske for bueskytterne i Aalborg. Nu er bueskytterne kommet et lille skridt tættere på, at drømmen kan gå i opfyldelse inden for det nærmeste par år. I hvert fald har myndighederne nu godkendt den placering, som det nye byggeri efter planerne skal have. Der er tale om en 24,5 meter lang og 22 meter bred hal, som efter planerne skal bygges sammen med det klubhus, som Visse IF i sin tid rådede over, men som nu i dagtimerne bruges af dagplejerne i Visse som samlingssted og i eftermiddags- og aftentimerne bruges af Aalborg Bueskyttelaug som klubhus. Hallen skal rumme en stribe indendørs skydebaner på 18 meter, men også via døre i siden skabe overdækkede standpladser til de lange udendørs baner, så der kan trænes udendørs året rundt. Penge til projektering Efter de oprindelige planer lå byggeriet fem meter tættere på nabobebyggelserne, men protester fra naboerne førte til en runde omkring Aalborg Kommunes tekniske forvaltning, som rådede bueskytterne til at flytte projektet de fem meter, der bl.a. ville give naboerne bedre solindfald. Det er den nye placering, der nu - trods nye naboklager - er blevet endeligt godkendt af myndighederne. - Vi har frigivet 100.000 kroner, som skal gå til en forundersøgelse af, hvad projektet, hvis/når det gennemføres, koster at gennemføre efter de krav, som byggemyndighederne vil stille, forklarer John Holm Jensen fra Aalborg Kommunes kultur og fritidsforvaltning.