EMNER

Skytter på jagt efter ny bane

Skydebanen på Banesvinget er blevet for bynær

Jægerne sætter stor pris på deres skydebane, men flytter også gerne, når og hvis et nyt areal til deres sport er fundet . arkivfoto: per kolind

Jægerne sætter stor pris på deres skydebane, men flytter også gerne, når og hvis et nyt areal til deres sport er fundet . arkivfoto: per kolind

STØVRING:Jagtforeningerns skydebaneanlæg på Banesvinget kan bliver foreløbig. Formanden for Støvring, Suldrup og Veggerbys flugtskydningsudvalg, Per Henriksen, kunne således på generalforsamlingen forleden berette, at foreningen sammen med kommunen skal forsøge at finde en anden placering. - Det er desværre ikke lykkedes endnu, beklagede formanden. På den anden side kunne formanden viderebringe en forsikring fra kommunen om, at skytterne ikke vil blive sagt op før et nyt sted er fundet. Tidens voldsomme udvikling af Støvring by har bragt skydeanlægget betænkeligt nær beboede områder. Samtidig har skytterne investeret betragtelige summer i at sikre deres anlæg og gøre det velegnet til sporten. Det er ikke bare lige til at flytte. De enkelte jagtforeninger har udpeget deres repræsentanter, som for Støvring er Per Henriksen, for Suldrup Jagtforening Egon Jensen og Veggerby Jagtforening er repræsenteret af Tage Tørnæs. Til bestyrelsen blev på generalforsamlingen valgt Rasmus Houtved til bestyrelsen samt Anker Jensen og Henning Hansen. Suppleanter er Tommy Jensen, Frode Jensen og Dennis Larsen. 6. Claus Nødgaard vælges som revisor