Skytter raser over nej til skydebane

Hobro 10. september 2002 15:00

De Danske Skytteforeninger raser over, at teknisk udvalg i Hobro har sagt nej til at udstede en miljøgodkendelse til det mere end 50 år gamle skydeanlæg i Krattet i Sdr. Onsild ved Hobro. - Selv om der reelt bare er tale om ombygning af et eksisterende anlæg, opfylder projektet helt og aldeles de skærpede krav om støjgrænser, der stilles til nye baneanlæg. Derfor er kommunens afgørelse mildest talt forbløffende, siger konsulent i De Danske Skytteforeninger, Chr. Rask, som varsler sagen indbragt for Miljøstyrelsen. Formand for teknisk udvalg i Hobro, Preben Christensen, siger, at det er af principielle årsager, man politisk har sagt nej til at miljøgodkende anlægget. - Skyderiet vil helt sikkert genere naboerne, vurderer han. Der har været skudt på banen i mere end 50 år, og det projekt, skytterne har udarbejdet, vil reducere støjniveauet til bare en fjerdedel af det nuværende støjniveau. Læs mere i onsdagsudgaven af NORDJYSKE

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...