Redningsvæsen

Slår et slag for fore- byggelse

ARDEN:En ting er tør teori om, hvordan man skal gebærde sig, hvis der pludselig opstår brand - noget helt andet er at få lov til at opleve, hvordan man griber tingene an "i virkeligheden. Arden Kommunes beredskabschef Gerner Nielsen slår et slag for forebyggelse, og i årets løb har han lavet kurser i elementær brandbekæmpelse for personalet i en række børnehaver og på plejehjemmet, fortalte han ved Falcks nytårsparade i Arden nytårsaftensmorgen. På plejehjemmet lavede Gerner Nielsen et forsøg med at sætte ild på en figur, der lå i en seng. Forsøget havde til formål at vise personalet en alternativ måde at bruge et brandtæppe på. Også skoleelever har lært om ildens farer. - For ganske nylig så et par af de yngste skoleklasser i Astrup Falcks autosprøjte. - Vi slukkede et bål ude på skolen og fik bagefter en god snak med eleverne om, hvad der sker, når man trykker 112, hvad det vil sige at være brandmand, om en brandmand er bange for ild og lignende tanker, der rører sig i hovedet på de yngste, fortalte Gerner Nielsen. Beredskabschefen er meget glad for, at Falck stiller autosprøjten til rådighed, og tror på en positiv effekt af det forebyggende arbejde.