EMNER

Slår katten af tønden

} KIRKETERP: Så er det snart tid til fastelavnsfest. I forsamlingshuset i Kirketerp plejer børnene at møde talstærkt op, og der plejer at blive brugt masser af fantasi og energi på nogle flotte udklædninger. BHIs venner står igen i år for festen, der foregår lørdag eftermiddag 25. februar. Der er selvfølgelig tøndeslagning på programmet, men i modsætning til i gamle dage, hvor der var en rigtig kat i tønden, er der flødekarameller. Der er desuden præmier til de bedst udklædte, kattekonge og dronning. BHIs venner byder alle meget velkommen, og også de voksne og bedsteforældre. Mens børnene bliver underholdt og synger nogle af de kendte børnesange, er der kaffe og fastelavnsboller til de voksne.