Skolevæsen

Slår streg over busbesparelser

Mange af de børn, der har mistet buskort, kan se frem til at få et igen.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Didde Madsen fra Aabybro mistede sit buskort først på året. Nu kan det være, hun får det tilbage igen. Foto: Grete Dahl

Politikerne har haft rigtig mange sure forældre i røret, efter de besluttede at spare på elevernes buskørsel. I tirsdags afleverede en flok forældre fra Attrup en protest til borgmester Mogens Gade (V). Og måske har det virket, for V, S, borgerlisten og DF er under budgetforhandlingerne blevet enige om, at forældrene måske nok har ret. Jammerbugt Kommune er af en anden støbning end de fleste andre kommuner. Her er mørket ikke bare mørkt vinteren. Det er fuldstændig sort. Halv mio. gav protester Ved sidste år budgetforhandlinger besluttede man at fjerne 500.000 kr. og samtidig harmonisere. - Vi besluttede, at minimumskravene skulle gælde. Der var tidligere kommuner, der lå over minimumskravene. Det gav en masse kritik, og den kritik har vi nu taget til os, konstaterer Kim Bennike (DF), formand for børne- og kulturudvalget. Helt personligt har han ikke oplevet lignende protester ved andre indgreb. Køber besparelse Og har politikerne besluttet sig for, at de penge, der ved sidste års budgetforhandlinger blev trukket fra området med skolebuskørsel, skal gives tilbage igen. - Vi tilbagekøber den besparelse, forklarer Kim Bennike, der også påpeger, at udvalget endnu ikke har fået udmøntet hele den besparelse på 500.000 kr., der var planlagt. I alt putter politikerne 850.000 kr. i buskørslen. Dermed lander beløbet på det samme som før plus 350.000 kr. Tidligere gav Jammerbugt Kommune kun tilskud til de elever, der valgte at gå på distriktsskolen. - Nu vil vi også give tilskud til buskørsel, hvis eleverne går på en anden skole end distriktsskolen, forklarer Kim Bennike. Om friskoleeleverne også kan forvente et buskort, er noget, der skal diskuteres i børne- og kulturudvalget. Udvalget skal samtidig også finde ud af, hvordan man laver en ny tilskudsordning, der kan gøre både børn og forældre til mere lykkelige borgere i Jammerbugt Kommune. Højere serviceniveau Under alle omstændigheder bliver serviceniveauet bliver højere på området, end det er i øjeblikket, bekræfter Kim Bennike. Og der vil være børn, der får deres skolebuskort tilbage igen. Også i Attrup vækker tilbagetrækningen af besparelsen og de ekstra penge glæde og forventning. - Det var da dejligt! Jeg håber, at busserne kommer til at køre mere. Jeg ved ikke, hvad vi vil gøre, hvis de ikke laver det om. Hvis de ikke gør det, så bliver vi hvert fald ikke, konstaterer Sabina Moll, der har daglige problemer med sine to børns transport til og fra skole. I øjeblikket henter hun dem selv. Og det holder ikke, mener hun. - Jeg tror slet ikke, der er klar over, hvad de har gjort. De 500.000 kr. er dårlig pr. Det er dumt at spare, for det er dårlig reklame for kommunen, siger Sabina Moll, der ikke er et øjeblik i tvivl om, at rygterne om problemer med buskørsel går som en steppebrand til forældre uden for Jammerbugt Kommune. Særlig farlig eller? I forvejen var de besparelser, som politikerne havde gennemført, også ved at smuldre. Enkelte elever på Skovsgårdskolen, der var bosat på den anden side af hovedvej 11, mistede deres buskort, indtil politiet erklærede vejen for særlig trafikfarlig. Det er ikke muligt for hverken forældre eller skoler at henvende sig til politiet for at få undersøgt, om en skolevej er ¿særlig trafikfarlig¿. Hvis børnenes skolevej er særlig trafikfarlig, betyder det, at børnene har krav på buskort. Kun kommunen har mulighed for at tilkalde politiet for at få undersøgt skolevejene.