Slædetur i Skagens venskabsby

Byplansarkitekt flytter fra Sisimiut til Ilulissat med 13 slædehunde

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er første gang hundene står på ladet af en bil.

SISIMIUT:- Farvel. Vi ses til november! Og så stillede halvanden meter høje byplanarkitekt Hanne Holm sig på tå, rakte armene op, og gav farvel knus til den lille skare af mennesker, der var mødt op på kajen, for at vinke farvel. På det tidspunkt var klokken ca. 21.00 tirsdag det var mørkt, det frøs ca. 10 grader, og byplanarkitekten, der ventede på M/S Aqqaluk Ittok i Sisimiut Havn, havde netop fået en SMS om, at skibet var forsinket i seks timer. Det lille selskab spredtes. Det blev hen ad formiddag næste dag onsdag, da M/S Aqqaluk Ittok med Hanne Holm, to slæder, hundemad, vand og mad til hende selv, hendes 11 slædehunde og to hvalpe, hvoraf de fleste i container, sejlede ud af havnen. Foran ventede halvandet døgn til søs, inden skibet lagde til i havnen i Ilulissat, hvor Holm skal være byplanarkitekt og leder af stabsfunktionen i Ilulissat Kommune fra april. Hundevenlige byplaner Bag hende lå Teknisk Forvaltning i Sisimiut, alle vennerne, ind til flere afsluttede byplanprojekter, ikke mindst det nye boligområde på den anden side af broen Akiaa ud mod lufthavnen og den nye Frilandsplan for hytter i Sisimiut Kommune. Med sig har hun alle erfaringerne fra byplaner til nye 4000 mennesker og endnu flere hunde i Ilulissat, hvor nye byplaner venter. I løbet af seks år i Sisimiut er 49-årige Hanne Holm blevet vild med hunde. - Enhver god byplan i Nordgrønland, skal tage hensyn til slædehundene, siger Holm. Gavekort på to hvalpe Med andre ord er Hanne Holms 13 slædehunde blevet en slags familie, og hun kunne aldrig drømme om, at forlade Sisimiut Kommune uden sit hundespand, som hun startede i marts 2000. - Jeg kom til Sisimiut i januar 2000 og fik kort efter et gavekort på to hvalpe, og inden marts var slut, havde jeg 11 hunde. - Det var rigtig svært i begyndelsen. De første to år var ren skærsild. De gik ikke godt, men de sidste par år er det gået bedre og bedre. Det tager lang tid, inden man er udlært, siger hun. Mens hun fortæller på havnekajen, rotter hendes utålmodige og utrygge hunde sig sammen. De er ikke vant til at være bundet omkring en lygtepæl på en kaj ved det skvulpende dybe havnevand. Men nu, efter de seks første år, er Hanne Holm ikke bange for, råbende at trampe ind i flokken, og kyse dem til ro. Mister ikke frihed - Jeg har aldrig haft hund før jeg kom til Sisimiut. Jeg aldrig boet, så det kunne lade sig gøre, men jeg har altid været meget glad for min søsters hunde, som jeg har passet for hende, når hun var på ferie. - Her i Grønland bor man på en anden, mere permanent, måde. Her mister man ikke frihed, fordi man har et hundespand. Snarere tværtimod. Som dansker har Hanne Holm et andet forhold til hundene, end en grønlænder, erkender hun. - Sådan en som mig, opfatter nok hundene som både brugsdyr og kæledyr. For mig er hundene et fristed, et sted, hvor jeg virkelig kobler af, selvom min hverdag er travl. Vi ses igen Hannes 11 slædehunde og to hvalpe fik lov at overnatte på havnen i en fem fod stor container, inden hele "familien" med hunde onsdag klokken 9.00 stævnede ud mod Davis Stræde, for at sætte nordlig kurs mod Iulissat. Tæven og hvalpene havde hun i en speciel dyretransportkasse hos sig i kahytten. - Men jeg kommer igen, når jeg til november skal undervise på et kursus på Bygge- og Anlægsskolen, bebudede hun. læs mere side 10