Sundhed

Slægtsforskere kan revolutionere moderne medicin

Frivillig slægtsforskning og enorm datakraft giver forskerne viden om fortiden med enorm værdi for fremtiden.

Ved at bruge historiske arkivoplysninger indsamlet af frivillige slægtsforskere vil danske forskere nu kunne sikre sig enestående viden om fortiden, som blandt andet kan give en unik indsigt i arvelig sygdom og fremtidig behandling. (Foto: Tom Jersø/rigsarkivet/handout/Ritzau Scanpix)

Ved at bruge historiske arkivoplysninger indsamlet af frivillige slægtsforskere vil danske forskere nu kunne sikre sig enestående viden om fortiden, som blandt andet kan give en unik indsigt i arvelig sygdom og fremtidig behandling. (Foto: Tom Jersø/rigsarkivet/handout/Ritzau Scanpix)

KØBENHAVN:Årtiers ulønnet indsats fra entusiastiske slægtsforskere landet rundt kan give Danmark en placering i verdensklassen, når det gælder forskning i den nyeste medicin.

Projektet Link-Lives samler historiske oplysninger til familieforbindelser for hovedparten af alle mennesker, der har levet i Danmark fra 1787 og frem til cpr-systemets indførelse i 1968.

Det kan give værdifuld viden om sygdomsmønstre på tværs af generationer. Projektet har netop fået millionstøtte af Innovationsfonden og Carlsbergfondet.

Danske arkiver er i forvejen unikke i forskningssammenhænge. Men forskerne har været begrænsede af, at først med indførelsen af cpr-systemet blev det muligt automatisk at knytte personlige oplysninger om hver enkelt borger sammen.

Dermed er det i dag arbejdskrævende og dyrt at bruge al den information, der ligger forud for cpr-systemet.

Den barriere vil Link-Lives fjerne. Ved hjælp af maskinindlæring samler computere med stor datakraft spredte historiske oplysninger. Dermed kan forskerne pludselig kigge århundreder tilbage.

Det åbner helt nye muligheder for at forske i både arvelig og miljøpåvirket sygdom såsom kræft på tværs af mange generationer.

Men perspektiverne er enorme også for også samfundsforskere og historikere.

Professor i historie Anne Løkke fra Saxo-instituttet ved Københavns Universitet har stået fadder til projektet, der i høj grad bygger på gamle data, som amatør slægtsforskere frivilligt har tastet ind gennem de seneste 25 år.

- Det, som vi laver her, er der ikke andre, der har lavet i samme storskala noget sted i verden. Det er noget helt nyt, at alle disse data bliver tilgængelige for forskere fremover ved det nationale rigsarkiv, siger hun.

Vicedirektør Ole Magnus Mølbak Andersen fra Rigsarkivet kalder det et kolossalt spring fremad.

- Så meget materiale om danskerne bliver nu tilgængeligt og brugbart i en digital og søgbar form, som vi ikke har kendt tidligere, siger han.

Innovationsfonden har investeret 11 millioner kroner og Carlsbergfondet 22 millioner kroner i projektet, der er et samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Stadsarkiv og Københavns Universitet.

/ritzau/