EMNER

Slægtspleje-forældre ringere stillet

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

København: Slægtninge, der har børn i pleje, har meget ringere vilkår end traditionelle plejefamilier. Det viser den første rapport på området, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) offentliggør fredag. - Hele slægtsplejepraksissen er først opstået i 2006 efter anbringelsesreformen, og der er noget, både i de lovmæssige forhold og den måde det bliver praktiseret på ude i forvaltningerne, der gør, at slægtsplejefamilierne har betydeligt ringere vilkår end plejefamilierne, siger Lajla Knudsen, der er forskningsassistent i SFI og forfatter til undersøgelsen. Rapporten viser, at slægtsplejeforældrene har langt færre økonomiske ressourcer end en traditionel plejefamilie, der får vederlag for at passe plejebarnet. Men det er ikke kun økonomien, der er ringere. Over halvdelen af slægtsplejefamilierne har ikke deltaget i nogen former for kurser for plejeforældre, selvom de har sværere ved at samarbejde med barnets forældre. Markant færre slægtsplejeforældre modtager desuden vejledning fra uddannet personale. Der bliver ligeledes sjældent ført tilsyn med plejebørnene i slægtsplejefamilierne, og den tilsynsførende taler endnu sjældnere alene med plejebarnet. - Overordnet set er slægtsplejen en mere skrabet model end familiepleje. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om det er dårligere for børnene, men der er noget i undersøgelsen, der tyder på, at slægtsplejeforældrene godt kunne klædes noget bedre på. De er ikke ligeså rustede til opgaven, siger Lajla Knudsen. Dansk Socialrådgiverforening er ikke tilfreds med de ringere forhold, som undersøgelsen dokumenterer. - Det springer meget i øjnene, at slægtspleje er en discountudgave af en plejefamilie. De får ikke den støtte, uddannelse og heller ikke det honorar, der er nødvendigt, selvom man forventer, de løser opgaven. Det er problematisk, at de bliver behandlet sådan, når de faktisk påtager sig en opgave for samfundet. Om det er rimeligt, synes jeg godt, man kan gøre til genstand for en diskussion, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post. Hun mener især, at der bør tages fat om de ringere økonomiske vilkår, fordi undersøgelsen netop viser, at der er tale om slægtninge, der i forvejen ikke har for meget at gøre godt med. Men hun mener også, at der bør sikres et minimum af støtte. - Det er oplagt for slægten at tage barnet i pleje, men der er særlige problemer forbundet med netop slægtspleje. Det er de følelsesmæssige konflikter, der bliver, når de skal tage over fra de biologiske forældre, som de kender rigtig godt. Som minimum bør man sikre, at slægtsplejefamilierne får hjælp til at løse de problemer, der er forbundet med opgaven, siger Bettina Post. På trods af de ringere vilkår har børn, der er anbragt hos deres slægtninge, det bedre, end børn i traditionel familiepleje.  - Selvom slægtsplejeanbragte trives bedre, kan vi ikke på baggrund af undersøgelsen konkludere, om det er på grund af slægtsplejen, at de trives bedre, siger Lajla Knudsen. Hun mener, der kan være mange forklaringer på, at slægtsanbragte børn trives bedre. - Mange af de børn, der er anbragt i slægtspleje, har ikke særlig store problemer, inden de bliver anbragt. Det vil sige, at de i udgangspunktet er bedre stillet end de tunge sager, som i højere grad bliver anbragt i traditionel familiepleje, siger Lajla Knudsen og opfordrer på det kraftigste til, at trivslen i de forskellige former for plejefamilier bliver undersøgt nærmere. /ritzau/