Håndbold

Slagelse FH lukker ned for elitehåndbold

Økonomiske problemer er blevet for store

Slagelse (i røde trøjer) må stoppe kampen i Håndboldligaen. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Slagelse (i røde trøjer) må stoppe kampen i Håndboldligaen. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

SLAGELSE:Slagelse FH er ikke længere en del af dansk tophåndbold. Det tidligere storhold, der under Anja Andersens ledelse vandt tre gange DM-guld og tre Champions League-titler, trækker sig fra Dame Håndbold Ligaen.

Klubben skriver på sin hjemmeside, at man ikke kan få enderne til at nå sammen, efter at pengemanden Peter Lexander har trukket sin garanti for klubbens økonomi tilbage.

Der mangler 650.000 kroner frem til 30. juni, og dem har klubben nu opgivet at finde.

Derfor må klubben nu under konkursbehandling.

Slagelse FH var allerede i efteråret i økonomiske problemer, da Peter Lexander trådte til og garanterede for driften resten af sæsonen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst