Brønderslev

”Slaget” på Store Brønderslev Marked

129 år siden bønder gik løs på Estrups forhadte gendarmer

Et maleri af gendarmslaget hænger på Plejehjemmet Kornumgård i Brønderslev. Tidligere hang det på den gamle Brønderslev Kro.Foto: Kurt Bering

Et maleri af gendarmslaget hænger på Plejehjemmet Kornumgård i Brønderslev. Tidligere hang det på den gamle Brønderslev Kro.Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Gendarmslaget den 6. september 1886 har ikke nogen betydningsfuld plads i danmarkshistorien, men på trods af det har slaget haft betydning for Brønderslevs historie.

Det var dagen for det store efterårsmarked i 1886; et festligt arrangement som trak mange til fra nær og fjern.

Markedspladsen myldrede med gøglere, karrusellerne snurrede, og duften fra de mange vaffelkoners boder bredte sig ud over pladsen.

På pladsen, som dengang var at finde ved Brønderslev Kro, havde konseilspræsident, regeringsleder, J.B.S. Estrup beordret sine politisoldater, gendarmerne, til at opretholde ro og orden.

Denne opgave kunne med lethed blive vanskelig, da de stridbare vendelboer netop var store modstandere af Estrups gendarmerikorps; gendarmerne repræsenterede Estrups diktatur, og befolkningen var derfor modstandere af dem.

De mange mennesker, som var kommet til marked denne dag, var for manges vedkommende kommet for at besøge et af de mange telte med beværtning, som var på pladsen.

Blandt disse mennesker skulle to karle fra herregården Gl. Vrå gøre sig særligt bemærket. De indtog en stor ration alkohol, og med det kom, måske, et gammelt mellemværende eller en stridighed om en pige til syne, og de begyndte at slås.

Midt i kampens hede gjorde værten i teltet den store fejl, at han straks sendte bud efter pladsens gendarmer – gendarmerne, som de stridbare vendelboer havde så meget imod.

Gendarmerne kommer

Idet gendarmerne ankom, begyndte teltet på det nærmeste at koge; folk ville se, hvad der foregik, tumulten tog til, og gendarmerne råbte:

”Paa dem! – Klask dem, de hunde”, som Peder Jensen Kjærgaard beretter om i sine erindringer ”Slaget paa Brønderslev Marked – Et minde fra Provisorietiden”.

Dette blev på sin vis startreplikken til, at de mange mennesker begyndt at slås med gendarmerne. Vendelboerne greb til at slå med, hvad de kunne finde af kæppe og pinde, og snart udviklede det slagsmål, som de to karle havde startet, sig til en kamp mellem gendarmer og markedsgæster.

Med ét fik gendarmerne ordre til at trække sig tilbage; en ordre som kom fra herredsfoged Gulstad, der var herredsfoged i Børglum herred, som Brønderslev hørte under.

At afværge yderligere konfrontation med de hidsige gemytter var lettere sagt end gjort; nu greb vendelboerne til at anvende tunge sten i kampen.

Gendarmerne søgte tilflugt på kroen i håbet om, at de her ville være i nogenlunde sikkerhed. Dette skulle dog vise sig at være en fejlagtig antagelse, idet de hidsige vendelboer forfulgte dem med råb og ønskede dem helt væk; ud af byen.

Herefter trak forsamlingen sig tilbage og gik i opløsning.

Efter slaget

Dagen derpå var markedspladsen forvandlet til et sted, der alt af mest lignede en krigszone, hvor alting var blevet ødelagt. Boderne var trampet ned og pottemagernes lertøj ligeså; den liflige duft af æbler og vafler var forsvundet.

Alt imens skaderne på pladsen gjordes op, måtte man også erkende, at man ikke havde vundet meget; resultatet af gårdsdagens kampe skulle snart blive offentligt kendt.

Herredsfoged Gulstad erklærede 8. september, to dage efter slaget på markedspladsen, Brønderslev by i belejringstilstand; dermed blev byen pålagt en række påbud, som blandt andet indebar, at beværtninger skulle lukke klokken 21, og at det efter klokken 22 var forbudt at færdes i grupper, der bestod af flere end fire personer.

Disse indskærpelser faldt ikke i god jord, idet de naturligt medvirkede til, at borgerne i byen blev begrænset i deres færden. Yderligere tilførte man også byen en del flere gendarmer, der skulle patruljere i byen med skarpladte våben.

28 mand på vand og brød

Der kom naturligvis et retsligt efterspil efter slaget på Brønderslev marked. På selve markedsdagen, den 6. september, blev der ikke foretaget anholdelser, hvilket skyldes den tumult, der var. Det lykkedes at finde frem til 28 mand, som man mente, havde været med, og de blev derpå anholdt. Den 13. september påbegyndtes retssagen mod de 28 anholdte, og den varede helt frem til juni 1887, hvor mændene blev idømt fængsel.

Historiske kilder beretter om, at herredsfogeden den 20. november oplyste, at alle de dømte var påbegyndt deres afsoning. Da de anholdte i løbet af vinteren blev løsladt, blev de modtaget som helte og hyldet; hvilket kun bekræftede det syn, som vendelboerne havde på Estrup og hans gendarmerikorps.

Det var et mindre mirakel, at ingen blev dræbt i forbindelse med tumulten, men flere af deltagerne fik nogle knubs; nogle knubs som skulle minde dem om den dag, hvor de blot skulle have haft en dejlig dag på markedet, omgivet af gøglere, kræmmere og snurrende karruseller, men som endte med gendarmslaget.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden