Sverige

Slaget ved Helsingborg

Den Store Nordiske Krig begyndte i år 1700 og blev afsluttet med Freden i Nystad i 1721. Krigen startede som en reaktion mod Sveriges stormagtsdrømme ved at Rusland, Sachsen-Polen og Danmark indgik en alliance for at reducere svenskernes magt omkring Østersøen. Slaget ved Helsingborg fandt sted den 10. marts 1710 - og er bare et af de mange slag der fandt sted under den lange krig - men dog ganske afgørende, for det var her vi endegyldigt tabte Skåne, Halland og Blekinge i det mest blodige slag, der er udkæmpet på svensk jord. Den danske styrke var på 14.000 mand og ledet af Jørgen Rantzau. Den svenske hær var ledet af Skånes generalguvernør Magnus Stenbock og talte også 14.000 mand. Efter fire timers kamp stod Stenbock som sejrherre og rundt om ham lå 8.000 døde eller sårede - hvoraf 5.000 tilhørte den danske armé. Mange skåninge deltog i kampen på dansk side.