Slagkraftige slår et slag for boksning

Adskillige år før handelsskolen søsatte låneordet ”branding” som en for nogle træls betegnelse for at sælge varen, satte disse herrer Aalborg på landkortet.         foto: jens morten

Adskillige år før handelsskolen søsatte låneordet ”branding” som en for nogle træls betegnelse for at sælge varen, satte disse herrer Aalborg på landkortet. foto: jens morten

TRÆF:Et væld af koryfæer fra Aalborgs storheds-tid som bokseby samlet i ringen Af Lars Vedsted lars.vedsted@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:AALBORG: Masser af cement, men også masser af talent i handskerne. Sparta, Lindholm, Jyden. Dengang især midt i 60erne, hvor Aalborg knock-outede de fleste som en af landets førende boksebyer med en pæn del arbejderkultur i bagagen. Næsten 60 pensionerede inden for faget til træf for at gense hinanden, men også for at bidrage til en genoplivning af Aalborgs status fra storhedstiden med støtte fra SIFA - de Samvirkende Idræts-foreninger Aalborg. Byholdet, trænere, ledere, dommere og hjælpere gennem tiderne til genforeningsdag på Aalborg Sports Højskole. Initiativtager og dansk mester i fluevægt årgang 1966, den 57-årige Tom Kristensen, byder velkommen, og så lyder gong-gongen. Keld ”Melis” Jensen går i ringen til første runde med oprejst pande, og leverer en historie om vægt og overvægt. Keld ”Slagter” Jensen sender en lige højre i kødet på de fremmødte med en forklaring på ”hvorfor vi var bedre”. Keld ”Formand” Jensen svarer selv på spørgsmålet ”Fortsætter karrieren”, og så er der dømt fri ring med gratis punch i form af øl og vand sponseret af SIFA. Jørgen ”Gamle” Hansen har meldt af afbud af familiære årsager, en boksetræner er ramt af ferie, men ellers er de der allesammen: Som den tidligere professionelle og danske mester i letmellem- og mellemvægt, Erik Jørgensen, Ib Dreyer, der sikrede sig DM i fluevægt, den flerdobbelte danske mester John Larsen med en stribe sejrer i tre vægtklasser - flue, bantam og fjer - Arne Christiansen, Børge Krogh og Bjarne Krogh. Poul Erik Winther ses blandt dommerne. - Det var ham, der dømte min kamp om DM mod Jens Erik Groth, der blev vundet på point 3-2, fortæller initiativtager Tom Kristensen. Der skal mere end et upper-cut til at stoppe de fremmødte før tid, og adskillige tager 12. runde med. - Lidt dybere Tom. Han er er jo træt, men hold nu for f.....paraderne oppe. Ja, sådan....