Slagplan er på vej for den ny region

Strategi på vej for udvikling af den ny region

Den ny nordjyske region - der opstår 1. januar 2007- skal ligesom andre store virksomheder have en strategiplan. Amtsrådene i Nordjylland og Viborg har ønsket at fremskynde debatten om den ny plan, så planen kan være færdig allerede næste år. Dermed kommer Nordjylland først med den regionale udviklingsplan, som alle regioner skal udarbejde. Det bliver ikke en så detaljeret planlægning, som amterne tidligere har lavet for Nordjylland. Der er tale om visioner, der især skal søge at matche den planlægning, som kommunerne overtager bl.a. med hensyn til, hvordan forskellige områder skal anvendes. - I forhold til kommunernes planlægning bliver den regionale udviklingsplan en form for paraply, som de kan dække sig ind under. Eksempelvis vil regeringens vækstpakke også indgå i planerne. Lovgivningen kræver, at regionerne laver en udviklingsplan, men det er forholdsvis frit, hvad de ønsker at sætte ind i planen. Mulighederne bliver nu afprøvet, og det kommer til at foregå i dialog med kommunerne, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, siger kontorchef Jes Vestergaard, Nordjyllands Amts plankontor. De ny regioner har frem til 1. januar 2008 til at lave en regional udviklingsplan, men på baggrund af etablingen af det midlertidige vækstforum har Nordjyllands Amt ønsket at fremskynde udarbejdelsen af et oplæg til den ny region. Den idé er blevet bakket op af Viborg Amt, der ved strukturreformen afgiver Thy og Mors til den nordjyske region. Model for andre Det var amtsborgmester Orla Hav (S), der er i foråret foreslog miljøminister Connie Hedegaard (K), at arbejdet med en udviklingsplan for Nordjylland blev sat i gang. Fra ministeren kom der hurtigt grøn lys for det videre arbejde. I sit svar til amtsborgmesteren peger Connie Hedegaard på, at den nordjyske plan kan blive en slags model i forhold til de planer, der skal laves i de øvrige regioner. - Uden planoplægget ville debatten om udviklingen af regionen op til valget have meget svære vilkår, fordi det er en helt ny plantype. Nu kan vi koncentrere os om indholdet af planen og krydse klinger på holdninger. Den endelige regionale udvikling, tror jeg, kan til at understrege betydningen af rammebetingelser for erhvervsudvikling samt behovet for udddannelse, når vores vækstforum er kommet rigtigt i gang, siger Orla Hav. Dialog er vigtig overordnet er den ny plan baseret på dialog, hvor det i nogle tilfælde er det kommende regionsråd, der får initiativet. I andre situationer er det kommuner eller erhvervslivet, der har hovedrollen. - Det giver en fordel, at vi i Nordjylland er først med forslag til en regional udviklingsplan. Ud over, at planen skal sættes i forhold til, hvad der foregår i det nordjyske vækstforum, så er der en række andre spørgsmål, der rejser sig. Skal Nordjylland gå forrest med vedvarende energi, hvordan skal Nordjylland forholde sig i forhold til konkurrencen fra den midtjyske region, hvordan kan vi intensivere samspillet med Norge og Sverige, og hvordan undgår vi, at man i hovedstadsområdet betragter Nordjylland som et udkantsområde? siger Jes Vestergaard På uddannelsesområdet lægger forslaget op til en diskussion om, hvilke uddannelsesmuligheder for unge, Nordjylland skal satse på. Skal gymnasieområdet i landsdelen eksempelvis ligne, hvad der foregår andre steder i landet, eller bør Nordjylland måske mere satse på teknisk studentereksamen og handelsuddannelser? Sommerhuse I forslaget til den regionale udviklingsplan er nævnt en række eksempler på områder, der skal vurderes op mod planen. Det gælder f.eks. spørgsmålet om placering af nye sommerhuse, etablering af nationalparker, dannelse af græsningslaug i ådale samt afprøvning og udvikling af trafiksystemer. Planen indeholder bl.a. visioner for erhverv, innovation, turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, natur og miljø, transport, byroller og landområder. Om Aalborgs rolle for udviklingen i Nordjylland hedder det i forslaget, at Aalborg-egnen har betydelig vægt i forhold til de øvrige byegne, hvor Aalborgs dynamik kan trække udviklingen med i de øvrige byegne. Her hedder det videre: - På den ene side skal der gives opbakning til Aalborgs rolle som dynamo og regionscenter, men på den anden side skal der også være opmærksomhed på, at ikke alt skal ske i Aalborg. Der skal skabes rum til aktiviteter andre steder i regionen. Universitetet Planen nævner en række nordjyske styrkepositioner i forhold til andre dele af landet. Det er f.eks. Aalborg Universitet som et erhvervsrettet universitet med internationalt anerkendt forskning, hvor der er vellykkede eksempler på samarbejde mellem universitet og erhvervsliv. Et sådant samarbejde har der f.eks. været vedrørende udvikling af mobiltelefonvirksomheder. En anden nordjysk styrkeposition er en struktur med mange små og mellemstore virksomheder, og der er en god iværksætterkultur. Inden for turisme er der gode muligheder for en kraftig forøgelse af både omsætning og beskæftigelse. På det nordjyske boligmarked er der mulighed for, til en fornuftig pris, at finde et sted at bo. Trafiknettet byder bl.a. på nyanlagte motorveje og en lufthavn kun få kilometer fra Aalborgs centrum. For beskæftigelsen sætter planen det som et mål, at beskæftigelsen bringes op på landsniveau, ligesom det er vigtigt at regionens udannelsestilbud både fastholdes og udvikles. Her peges der på, at det kan blive et problem, hvis regionen ikke har samme uddannelsesmæssige fudament som resten af landet for at skabe nye videnvirksomheder. Kultur nævnes som en regional dymnamo. Det kan være i form af Musikkens Hus i Aalborg og Frederikshavn, Skagensmalerne, kulturkommuneprojekter og profileringsbegivenheder som f.eks. koncerter med Bob Dylan eller Jean-Michel Jarre.