Slagsbror skulle til eksamen
Brødebetynget 21-årig blødgjorde politi efter uro i Jomfru Ane Gade

Arkivfoto Foto: Torben Hansen
AALBORG:En 21-årig mand kan fredag takke politiet - og ikke sig selv - for, at han når sin eksamen i tide.
Den 21-årige var torsdag aften taget i byen i Jomfru Ane Gade, hvor han indlod sig i et slagsmål omkring klokken 22.
Den berusede mand blev taget med på politigården i en noget ydmyg tilstand. Han skal nemlig til eksamen i dag, fredag, og derfor var det ikke så praktisk for ham at skulle bruge alt for lang tid hos politiet.
- Vi forbarmede os over den tid, han blev holdt tilbage, og han fik lov at komme hjem, så han kunne gå til eksamen, fortæller vagtchef Per Jørgensen.
Den 21-årige er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.