Slagsmål hørte op inden politet kom

AALBORG: En melding om, at fem-seks personer var i slagsmål på et værtshus i Jomfru Ane Gade, fik ved 04.30-tiden søndag morgen politiet til at sende tre patruljer til stedet. Ved ankomsten var der dog faldet ro over tingene, og det lykkedes ikke politiet at komme til bunds i, hvad der egentlig var foregået - heller ikke selv om en patrulje tog til skadestuen for at afhøre en af slagsbrødrene, som havde brug for behandling. -nok