Slagsmål om årsagerne til iltsvind i danske farvande

Landbruget har kun begrænset andel i kvælstofudledningen

Skagen 14. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Der er opstået voldsom debat om kvælstofudledningerne til de danske farvande efter at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ifølge ugebladet Ingeniøren for første gang har bekræftet, at dansk landbrug kun tegner sig for 10-20 procent af kvælstofudledningerne til Kattegat og de øvrige indre danske farvande. Formanden for Folketingets miljøpolitiske udvalg, Eyvind Vesselbo (V), kalder oplysningerne "meget, meget interessante": - Jeg garanterer, at det vil indgå i de kommende forhandlinger om Vandmiljøplan III, siger han til magasinet. Forskningschef i DMU, Bo Reimann, vedgår, at DMU ikke tydeligt nok har gjort det klart for politikere og offentligheden, at det danske landbrugs andel i iltsvindet i de danske farvande er begrænset. - At DMU nu indrømmer, at landbrugets bidrag er 10-20 procent i de åbne danske farvande er sensationelt, siger vandmiljøkonsulent Hans Schrøder, Danedi, som siden 1986 forgæves har sagt, at iltsvindet i de indre danske farvande er et internationalt problem. Samme vurdering anlægger oceanografen Niels Kristian Højerslev fra Niels Bohr Instituttet: - I de danske fjorde og søer er kvælstoffet fra landbruget uden diskussion hovedårsagen til iltsvindet, men i de åbne farvande er hovedparten af kvælstoffet tilført fra Østersøen, Skagerrak og atmosfæren, siger han. Ifølge forskningchef Bo Riemann fra DMU er debatten efter Ingeniørens artikel i går præget af fordrejninger. - Danmarks Miljøundersøgelser er ikke pludselig vendt rundt på en tallerken i diskussionen om landbrugets bidrag til iltsvindet. DMU har helt fra starten af 1990'erne meldt ud, at det danske landbrugs bidrag til kvælstofforureningen i bl.a. Kattegat er i størrelsesordenen 10-20 procent, siger Bo Riemann til Ritzau. Ifølge forskningschefen fremlagde DMU allerede i 1991 tal for landbrugets kvælstofudledninger i forbindelse med Undervisningsministeriets store koncensuskoncerence om kvælstof og iltsvind. - Siden har vi gentaget tallene i en række rapporter og på høringer, siger Bo Riemann. Han mener, at en del af misforståelserne opstår, fordi der slynges tilfældigt rundt med begreber som "indre danske farvande". - Når lektor på Niels Bohr Institutet Niels Kristian Højerslev påstår, at i de indre danske farvande tæller landbrugets andel af kvælstof kun ti pct., så taler han altså om et havområde fra Skagen til Gedser, og det er forkert. Til gengæld er det - som DMU selv har anført mange gange - korrekt, at i de åbne havområder som f.eks. Kattegat betyder landbrugets andel langt mindre end ved kysterne, siger Bo Riemann. - Jo tættere man kommer på land, des mere betyder de kvælstofbidrag fra land, som tilføres via åer og direkte udledninger. Her er landbrugets andel i dag altdominerende i størrelsesordenen på mindst 80 pct. af kvælstof-tilførslerne til vores fjorde, vige og andre kystvande. Mariager Fjord, Randers Fjord og Limfjorden er klare eksempler på fjorde, hvor landbrugets bidrag til kvælstofbelastningen er altafgørende, siger Riemann. Omvendt betyder tilførslerne fra landjorden mindre, jo længere man fjerner sig fra land. I stedet bliver bidragene fra luften, nabolande og tilstødende havområder af større betydning. Riemann afviser enhver tvivl om, at de hidtidige vandmiljøplaner har haft effekt. - Det virker, som om de snarlige forhandlinger om en ny og tredje vandmiljøplan gør det magtpåliggende for nogle parter at så tvivl om effekten af de tidligere planer. Især i fjordene og de kystnære områder ser vi markante effekter af de tiltag, der allerede er lavet for at begrænse udledningen af kvælstof. Vandmiljøplanerne har virket. Problemet er bare, at de ikke har virket nok, at kvælstofkoncentrationerne fortsat er for høje, og at de iltsvind, vi har set gennem de sidste 30 år, er blevet hyppigere og værre i både omfang og varighed, siger forskningschefen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...