Slagterier

Slagteri bejler til ny kundekreds

Med nye pakkemaskiner kan Hadsund Kreaturslagteri levere mere forædlede produkter

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lars Olsgaard (tv) var som repræsentant for leverandøren af de nye maskiner, Nemco, draget til Hadsund for at overvære premieren. Her viser han, hvordan kødet indtil nu er blevet pakket, mens salgsdirektør Torben Hedegaard viser, hvordan kødet fra Ha

To nye pakkemaskiner blev mandag taget i brug på Hadsund Kreaturslagteri, og det repræsenterer mere end blot en opgradering af maskinparken. - De åbner nye muligheder. I kraft af at vi kan præsentere produkterne i mere indbydende indpakning, kan vi lave og levere mere forædlede produkter såsom steaks og gullaschkød, forklarer salgsdirektør Torben Hedegaard. Hadsund Kreaturslagteri er kendt som specialister i kød af høj kvalitet. Med den hidtidige produktionsmetode har man udelukkende henvendt sig til slagterforretninger og supermarkeder med egne slagtere, som kan foretage den endelige udskæring og emballering. De nye maskiner vakuumpakker kødstykkerne med et sort bundmateriale og et klart overmateriale. Begge dele krympes, så de sidder tæt omkring kødet. Det færdige resultat kan puttes direkte i kølemontrerne ude i forretningerne, og dermed kan kundekredsen udvides. - Og det tror vi meget på. Discountforretninger og for den sags skyld tankstationer med sortiment af dagligvarer vil også gerne kunne tilbyde deres kunder kvalitetskød, og det kan vi altså levere til dem nu, forklarer Torben Hedegaard. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, tirsdag