Slagterier

Slagteri holdes køreklart

Ledige slagteri-arbejdere venter spændt på en løsning for Danish Meat Company.

Slagteriet i Vrå startes op en gang om ugen i håb om at komme tilbage aktion. Foto: Martin Damgård

Slagteriet i Vrå startes op en gang om ugen i håb om at komme tilbage aktion. Foto: Martin Damgård

Selvom det konkursramte slagteri Danish Meat Company for det meste ligger øde hen i Vrå, her et år efter konkursen, er troen på at det vil lykkes at finde nye investorer så stor, at produktionsapparatet med jævne mellemrum startes op. Det sker ca. en gang om ugen og understreger at håbet om en genstart stadig lever. Som NORDJYSKE fortalte fredag har der netop været møde mellem mulige nye investorer og repræsentanter for den gamle aktionærkreds. Kort tæt til kroppen Kortene holdes tæt ind til kroppen efter mødet, og NORDJYSKE erfarer, at der flere gange siden lukningen har været interesserede købere på banen. Der har bl.a. været et stort udenlandsk slagteri, som dog trak følehornene til sig igen. - Det kræver meget kapital at starte et slagteri, så det er en vanskelig proces midt i en den økonomiske kris, siger talsmand for slagteriet, Anker Laden-Andersen. Hos fagforbundet NNF Nordjylland følger man også spændt udviklingen. 150 af de 170 slagteriarbejdere, der blev sendt hjem i december 2008 var organiseret i NNF, og status er, at ca. halvdelen fortsat forgæves forsøger at finde job i levnedsmiddelindustrien. - 80 har enten fundet andet arbejde og er flyttet over i andre forbund. 18 går på VUC, tre er gået på efterløn og 60 er fortsat på dagpenge, fortæller den nordjyske formand for NNF, John Christiansen. Populær og veldrevet Han betegner det som helt fantastisk, hvis det lykkes at genstarte slagteriet. - Der burde være plads til nogle mindre slagterier, og gutterne deroppe er klar til at møde på arbejde, fastslår han. Danish Meat Company var i sin korte levetid på mange måder en populær og veldrevet virksomhed, men salgsleddet svigtede samtidig at finanskrisen tog fart i slutningen af 2008. Den sidste gris blev slagtet 2. december.