Slagteriarbejdernes fane luftet

} I Hjørring blev 1. maj-festen holdt i gården til HK's hus på Amtsmandstoften midt i byen. Her var opstillet boder, stegt en hel pattegris og arrangeret dejligt 60'erne musik med gruppen Sharks. NNF i Hjørring, som organiserer mange af de fyrede slagteriarbejdere og ansatte på kiksefabrikken Bisca, luftede den store fane, som de fik for få år siden. Her er virkelig brug for solidaritet.En af talerne i Hjørring var folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten kom med sit bud på, hvordan man kan hjælpe. Han mente, at Danmark skal have en landbrugsproduktion baseret på økologi: - Det betyder også, at vi har brug for slagteriet tæt på de steder, hvor dyrene opfodres. Når Danish Crown ikke vil det, må vi selv tage affære. Kommune, fagforeninger, medarbejdere og økologiske producenter må sammen om at sikre produktionen. Det offentlige må medvirke til at sikre afsætningen ved at indføre et dagligt sundt måltid mad for alle børn i skoler og institutioner.