Slam siver ned til fjorden

Biolog giver Hadsund Kommune ret i, at slam skader Mariager Fjord

HADSUND:På vandmiljøkontoret i Nordjyllands Amt kan man godt forstå Hadsund Kommunes bekymring om, at slam er med til at forringe Mariager Fjords tilstand. - Vi kigger på hvert kilo fosfor og snakker om, hvordan vi kan mindske det, og så er det paradoksalt, at der samtidig køres omkring 18.000 tons slam til Mariager Fjord hvert år fra andre kommuner, siger Jørgen Bidstrup. Med de 18.000 ton slam, som lokale landmænd importerer, kommer mellem 80 og 100 ton fosfor, som spredes på jordene omkring fjorden. Tallet har han fra en ny opgørelse, amtet har fået lavet, men han påpeger, at de skal tages med forbehold. Der findes ingen central registrering af det slam, der spredes på landbrugsjord, og det er første gang, nogen har forsøgt at gøre mængden op. Ingen kontrol af jorden Slammet kontrolleres af de kommuner, der bringer det, og det opfylder kravene til mængden af fosfor og tungmetaller. Alligevel synes Jørgen Bidstrup, at der kunne gøres mere. - Der er kontrol på mængden af tungmetaller, men der er ikke kontrol på de jorder, man hælder det ud på, siger han. Landmændene får en treårig godkendelse til at bruge slam, men kommunerne leverer de tre års slam på én gang. - Det er ikke noget problem, hvis jorden kan holde på alle næringsstofferne, men hvis de ikke kan det, så ender de i fjorden, forklarer Jørgen Bidstrup. De landmænd, der bruger husdyrgødning har ikke på samme måde frie hænder. Netop for at holde fosformængderne nede, må de kun sprede en begrænset mængde gødning ud på markerne hvert år. Spildt arbejde Mens man på rensningsanlæggene fjerner fosfor fra spildevandet for at skåne miljøet, hældes det ud på markerne omkring fjorden sammen med slammet. Herfra siver det ned til fjorden, selvom det var det, man oprindeligt ville undgå. - Det er lidt bagvendt, mener Jørgen Bidstrup, men han tilføjer, at han egentlig ikke har noget imod at bruge slam som gødning. - Så længe der ikke er for mange tungmetaller i slammet, er det ideelt at bruge næringsstofferne som gødning, men ikke hvis det ødelægger miljøet. Man står jo med et affaldsproblem, fordi der er mange rensningsanlæg. Det skal væk på en eller anden måde, siger han. Der er penge i slam I de kommuner, som har rensningsanlæggene, produceres så meget slam, at kommunernes egne landmænd ikke kan bruge det hele. Nogle kommuner brænder slammet af, men det er dyrere end at betale landmændene for at tage imod det. Og så går næringsstofferne i slammet til spilde. Jørgen Bidstrup mener dog ikke, at det er næringsstofferne, der får landmændene til at tage imod slammet, men pengene. - Landmændene er ikke specielt glade for slam, men det er en handelsvare, og de får penge for at lade kommunerne sprede det på deres marker. De går udelukkende efter pengene, mener han.