Teater

Slankere mosefest uden revy og grillparty

Lørdag fester man i byen - og søndag foregår det på naturlegepladsen

Lidt fra fordums dage har overlevet i den slankere udgave af Mosefesten i Arden - herunder fagenes fest. Men nu foregår løjerne på Arden NaturlegepladsArkivfoto: Grete Dahl

Lidt fra fordums dage har overlevet i den slankere udgave af Mosefesten i Arden - herunder fagenes fest. Men nu foregår løjerne på Arden NaturlegepladsArkivfoto: Grete Dahl

ARDEN:- Vi har slanket os og kun taget det med, vi synes er vigtigt for en mosefest i Arden. Festkomitéformand Søren Jensen er godt tilfreds med udseendet af weekendens tilbudsmappe, selv om den hverken byder på Ardenrevy, grillfest, opvisninger eller optog. Til gengæld rykker børnene i fokus søndag, hvor te hele udspiller sig på Arden Naturlegeplads. Men festen åbner lørdag morgen som en ren byfest , der strækker sig over formiddagen og de første eftermiddagtimer. I ”Smedekroen” i Kaj og Aase Kjærs gamle smedeværksted på Skovvej 5 kaster spillelfugle terningerne og ”muhler” hverandre på ægte Arden-vis. Og i Kulturhusets hyggelige gårdhave byder arrangørerne både på morgenkaffe, gratis sildebord og loppemarked for børn. Tahmias Hilltot spiller klokken 11 countrypop. Røde Kors - hjertestart Sammesteds sætter Dansk Røde Kors Arden sig det ædle mål at forære stationsbyen en hjertestarter. Det sker på betingelse af, at 50 borgere melder sig ind i lokalafdelingen. - Det koster 115 kroner om året at være med i Røde Kors, hvor vi for øjeblikket er godt 100 medlemmer, fortæller lokalformand Christian Odgaard. Til at sælge medlemsskaber får han klokken 13 hjælp af de nordjyske folketingsmedlemmer Birgitte Josefsen (V) og Arne Toft (S). Man kan også møde afdelingens nye instruktør i førstehjælp, Jacob Madsen. På naturlegepladsen Arden Naturlegeplads gør plads til traditionelle byfestløjer som diverse boder, fagenes fest, tovtrækning, skattejagt for børn og musikalsk underholdning af lokale spillemænd. Lidt at spise og drikke kan man også købe i et mindre talt. Men grillfest og revy må man altså undvære. - Revyen tager en pause i år, men vender tilbage i 2008. Til gengæld for den udeblevne revyfest byder Arden Borgerforening i samarbejde med Jarls Venner på en kæmpefest med Ib Grønbech lørdag 16. juni, forsikrer Søren Jensen.