Slankere på den gode måde

Sund livsstil til debat 26. september.
18. september 2016 09:55

Aalborg Fysioterapi holder åbent foredrag omkring slankeforløb og sund livsstil 26. september kl. 16-18.

Foredraget henvender sig til alle aldersgrupper.

Fysioterapeut og kostvejleder Jeanette H. Ørvad er initiativtageren til dette foredragstema, hvor deltagerne vil få information og viden omkring, hvordan man kan bygge det mest ideelle slankeforløb op.

- En ting er at tabe sig nu og her, men kunsten er at gøre resultatet holdbart på lang sigt, og samtidig slanke sig på en naturlig & sund måde, understreger Jeannette H. Ørvad.

Til foredraget vil emnerne bl.a. være kost, kostplanlægning og træning.

En kombination af kostændring og træning giver en dobbelt effekt i et slankeforløb.

Dog vil man også få mærkbare resultater ved bare at ændre på én af parametrene.

Foredraget henvender sig til alle, som ønsker at tabe sig eller høre hvordan man kan omstille sig til en sund livsstil, uden at det skal være surt og træls.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...