Trafikulykker

Slap billigt ved ulykke

Sådan så bilen ud efter påkørslen, og det var et held, at ingen kom alvorligere til skade.

Sådan så bilen ud efter påkørslen, og det var et held, at ingen kom alvorligere til skade.

SÆBY:Ved halvtretiden natten til lørdag blev en personbil påkørt af en lastbil. Det skete ved afkørslen til rastepladsen Øksenhede Vest i sydgående retning på motorvej E45 ved Sæby. - Da lastbilens chauffør tager afkørslen til rastepladsen påkører han en personbil med fem personer. Personbilen holder på afkørslen, og han havde ingen chance for at se den, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jan Stagsted. To personer i den påkørte bil blev indlagt på sygehuset til observation, mens der ikke skete noget med de andre, som var involveret. - Det er utrolig billigt sluppet, lyder vurderingen fra vagtchefen. -ph