Morsø

Slap uskadt fra voldsom trilletur

En ung bilist ramte fire gange ned på taget på mark efter han mistede herredømmet på vej ad rute 26

En ung bilist mistede herredømmet over sin bil, da han kørte ad Rute 26 torsdag morgen. Bilen rullede rundt flere gange. Arkivfoto

En ung bilist mistede herredømmet over sin bil, da han kørte ad Rute 26 torsdag morgen. Bilen rullede rundt flere gange. Arkivfoto

VILE:Tidligt torsdag morgen gik det galt for en 18-årig ung mand fra Sundby i bil på vej mod nord ad rute 26.

Lidt før klokken 03.46 mistede han herredømmet over bilen, som skred ud og på tværs ramte brinken på en afvandingskanal, der løber parallelt med hovedvejen.

- Jeg vil nok kalde ham verdens heldigste mand, siger lederen af Skive Politi, vicepolitiinspektør Morten Bujakewitz.

- Efter han ramte brinken, fløj bilen ind og landede på taget første gang 55 meter inde.

Morten Bujakewitz forklarer, at opmålingerne viste, at bilen ramte jorden med taget tre gange mere, inden den til sidst stod stille 100 meter inde på marken:

- Han er helt uskadt, siger vicepolitiinspektøren, som fortæller, at der ikke var mistanke om spirituskørsel, da en politipatrulje fik talt med den 18-årige.

- Men det er næsten et mirakel, for taget er trykket helt ned til døren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.