Aalborg

Slaraffenland for boligejere

Tilbuddene står i kø på boligmessen i Aalborg Kongres & Kultur Center

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lone Nielsen fra Aalborg Krystal Import er blandt de rutinerede messedeltagere. Messen er en succes, fordi den giver firmaet en chance for at vise produkterne frem.

- Det er jo helt vanvittigt, at man kan få pensler til en 10"er, og det er gode pensler. Begejstringen stammer ikke fra en ivrig sælger men derimod fra en tilfreds kunde på boligmessen i Aalborg Kongres & Kultur Center. Messen begyndte fredag og slutter i dag sidst på eftermiddagen. Der er allerede strømmet mange tusinde kunder til messen, hvor repræsentanter fra alverdens firmaer sælger alt fra brændeovne, fladskærme, møbler, køkkener og ferielejligheder, og de fremtryller gyldne løfter om produkternes fortræffeligheder. Flemming Thomsen fra Unique Invest har været med på messen i 20 år. Han sælger ferielejligheder fra 500.000 kr. til seks mio. kr. i Spanien, men på trods af finanskrise og bekymring for folks privatøkonomi er han fuld af optimisme. - De, der køber de her lejligheder, har kassen. De skal ikke hen at låne en masse penge, så efterspørgslen er den samme, siger Flemming Thomsen, der forventer, at 40-50 af gæsterne på messen tager med på besigtigelsestur til Spanien, før de investerer. Bekymringer var der heller ikke mange af hos Per Poulsen, møbelforretningen Klassik. Stående bag den klassiske designerstol Ægget slår han fast, at forretningen får en masse nye kontakter. - Mange synes, at forretningen ser meget fin ud og vælger at gå forbi. Men så må vi jo komme ud til kunderne, hvor de er, siger Per Poulsen, der er sikker på, at han har solgt Ægget til 48.000 kr., når han går hjem i eftermiddag. Messen lukker søndag kl. 17